Ensomhed

Af Bo Gandil Jakobsen

 

Når du bliver ramt af kronisk sygdom, er det en stor forandring i dit liv. Både fysisk og psykisk kan det være en stor belastning for dig og dine nærmeste. Du kan opleve at være alene med dine følelser og føle dig ensom.

Fysisk sker der forandringer. Din sygdom kan betyde at der sker forandringer i din krop. Måske har du mindre energi og oplever begrænsninger i hvad du kan være med til fysisk. Det kan betyde at der er nye aktiviteter du skal vælge til og andre aktiviteter du må vælge fra. Det vigtigste er at du tager udgangspunkt i de muligheder og begrænsninger du oplever i din hverdago g holder fast i at være fysisk aktiv og er sammen med andre også selv om det er å en ny måde end tidligere.

Psykisk kan du opleve både ensomhed og afmagt. Det kræver meget energi at forholde sig til at have fået en kronsik sygdom. Du skal forholde dig til behandling af din sygdom og nye livsvilkår og vaner. Det kan give en oplevelse af at være sårbar og miste kontrollen. For nogen betyder det at man lukker sig om sig selv og bliver mere isoleret og ensom.

Selv om det er svært at få en kronisk sygdom er det vigtigt at vide at du ikke er alene. Din praktiserende læge har sammen med dig hovedansvaret for din behandling og du er altid velkommen til at kontakte dit lægehus, hvis du har brug for det, uanset om der er brug for hjælp til det fysiske eller psykiske.

Når livet er svært er det vigtigt og godt, både at kunne hjælpe og tage imod hjælp. Det er vigtigt at du er sammen med dine nærmeste særlig når det er svært. Tal om det der er svært. Det er ikke sikkert at I kan løse svære udfordringer, men alene at tale om det gør det lettere at bære når I gør det sammen.

 

 

 

 

 

Har du spørgsmål?
Telefon: 7196 8844
E-mail: support@kiap.dk

Kontakt
KiAP - Kvalitet i Almen Praksis
J.B. Winsløws Vej 9A, stuen
5000 Odense C

Om forløbsplan

Forløbsplanen giver patienter adgang til information om deres kroniske sygdom. Hensigten med forløbsplanen er, at sikre overblik og viden om eget forløb og behandling.

Forløbsplan er udviklet i et samarbejde mellem Sundheds og Ældreministeriet og Praktiserende Lægers Organisation.