Forstå prøveresultaterne

Af Henrik Rasmussen

 

Når du har fået konstateret en hjertesygdom eller en øget risiko for at udvikle en alvorlig hjertesygdom, vil du blive tilbudt regelmæssige kontroller af dit helbred i dit lægehus. Det giver din læge de bedste forudsætninger for at give dig den rette behandling og vejledning om din sundhed.  

I forbindelse med kontrollerne, vil lægehuset foretage forskellige målinger - artiklen her giver dig en kort forklaring på, hvad de forskellige målinger siger om din sundhed og risici.   

Blodtryk
Blodtryk er udtryk for det tryk, som hjertet pumper blodet rundt i kroppen med. Blodet bliver pumpet rundt i små "bølger", som opstår i takt med hjertets slag. Det høje (systoliske) blodtryk er "bølgetoppen" - det vil sige det højeste tryk, der er i blodåren, når hjertet pumper. Det lave (diastoliske) blodtryk, er det tryk, som er i blodårerne mellem "bølgerne".  

Et normalt blodtryk sikrer, at alle kroppens funktioner og organer får tilført en passende mængde blod, samtidig med at hjerte og nyrer ikke belastes og åreforkalkning forebygges. 

Normalt vil dit blodtryk blive fulgt ved, at du laver blodtryksmålinger hjemme forud for kontrol i dit lægehus. De enkelte blodtryksmålinger kan variere og en enkelt måling, der foretages i lægehuset, er derfor mindre sikker end et blodtryk, der bliver målt hjemme ad flere omgange. 

Normalt ønsker man et blodtryk, der er målt hjemme, som er lavere end 135/85. Måles blodtrykket i konsultationen, skal det være lavere end 140/90. Der kan dog være forhold som eksempelvis sukkersyge, hjertesvigt eller andre lidelser, der betyder, at anbefalingerne til dine værdier er anderledes. Dit lægehus kan give dig en vurdering af dine værdier og vejlede dig. 

Kolesterol
Dit kolesterol-tal er udtryk for, hvor meget fedt der er i blodet. Et lavt kolesterol-niveau beskytter mod åreforkalkning og blodpropsygdomme. 

Der er flere typer af kolesterol. De vigtigste, i forhold til at undgå åreforkalkning og blodpropsygdom, er dit total-kolesterol og LDL-kolesterol. 

Grænserne for, hvornår et kolesterol-tal vurderes til at udgøre en risiko, er meget forskellige fra person til person. Hvis du har få øvrige risikofaktorer, kan du leve godt med et højere kolesterol, end hvis du har mange øvrige risikofaktorer. Risikofaktorer for åreforkalkning og blodpropper er f.eks. rygning, mandligt køn, højt blodtryk, type 2-diabetes eller tidligere blodprop.

Blodsukker
I forbindelse med en årskontrol i lægehuset, vil du opleve, at dit langtidsblodsukker (HbA1c) måles. Langtidsblodsukkeret måles for at holde øje med din risiko for type 2-diabetes. 

Dit langtidsblodsukker skal ligge under 48. Hvis du to eller flere gange får målt et forhøjet langtidsblodsukker, har du type 2-diabetes. Type 2-diabetes øger risikoen for blodpropsygdom. Har du type 2-diabetes, vil din læge derfor være mere opmærksom på, at dit kolesteroltal og blodtryk ikke bliver for højt.

Urinprøve
I forbindelse med din kontrol i lægehuset, skal du aflevere en urinprøve. Urinprøven undersøges for proteiner (urin/albumin ratio). Hvis dit blodtryk bliver for højt, stiger trykket på nyrerne. Det betyder, at nyrerne bliver utætte for protein, og det kan måles i urinprøven. Målet er, at din urin/albumin ratio er under 30. Hvis der er for meget protein i urinen, skal blodtrykket sænkes for at passe på nyrerne. 

Hjertediagram
Et hjertediagram (EKG) kan vise om, der er belastning på hjertet, om der er rytmeforstyrrelser eller om der tidligere har været blodprop i hjertet. Hvis der er tegn på nogle af disse sygdomme, har det betydning for behandlingen af dit blodtryk, kolesterol og eventuelt blodfortyndende behandling.

 

 

 

 

 

Har du spørgsmål?
Telefon: 7196 8844
E-mail: support@kiap.dk

Kontakt
KiAP - Kvalitet i Almen Praksis
J.B. Winsløws Vej 9A, stuen
5000 Odense C

Om forløbsplan

Forløbsplanen giver patienter adgang til information om deres kroniske sygdom. Hensigten med forløbsplanen er, at sikre overblik og viden om eget forløb og behandling.

Forløbsplan er udviklet i et samarbejde mellem Sundheds og Ældreministeriet og Praktiserende Lægers Organisation.