Er højt kolesterol alvorligt, selv om jeg føler mig helt rask?

Af Henrik Rasmussen

 

Når din blodprøve indeholder forholdsvist meget fedt, siger man, at du har et højt kolesterol-tal. Det vil sige, at du har for meget fedt i blodet.

Et højt kolesterol-tal er ikke en egentlig sygdom, men en tilstand der øger risikoen for, at du udvikler åreforkalkning og hjertekarsygdomme. Hvis du, ud over at have et højt kolesterol-niveau, også ryger, stiger risikoen yderligere. På trods af, at det er alvorlige sygdomme, giver et højt kolesterol-niveau ingen symptomer, men man kan måle det i en blodprøve.


Dit kolesterol-niveau påvirkes af din kost, fysisk aktivitet og arvelige forhold. 
 

 

Grænsen for et normalt kolesterol-niveau er forskellige fra person til person. Det afhænger af køn, alder, rygevaner og blodtryk. Dit lægehus kan hjælpe dig med at finde ud af, om dit kolesterol-niveau er normalt. 

 

Hvis du har for meget kolesterol i blodet, er det vigtigt, at det bliver sænket - også selvom du ikke kan mærke, at der er noget galt.

Et højt kolesterol-niveau fører til åreforkalkning og øger risikoen for en blodprop i hjertet. Åreforkalkning betyder, at dine blodårer bliver mere stive, og der opstår forsnævringer, hvilket betyder, at der når mindre blod frem til kroppens organer. 

 

Hvis du har et højt kolesterol-tal, er det vigtigt, at du får det sænket ved en sundere kost, mere motion samt eventuelt medicin. Hvis du får medicin mod forhøjet kolesterol, er det vigtigt, at du tager medicinen som aftalt, og at effekten bliver kontrolleret i dit lægehus

 

Hvis du spiser sundt, er fysisk aktiv, lader være med at ryge og tager den aftalte medicin, har du de bedste forudsætninger for et lavt kolesterol-niveau og dermed et sundt hjerte. 

 

 

 

 

 

Har du spørgsmål?
Telefon: 7196 8844
E-mail: support@kiap.dk

Kontakt
KiAP - Kvalitet i Almen Praksis
J.B. Winsløws Vej 9A, stuen
5000 Odense C

Om forløbsplan

Forløbsplanen giver patienter adgang til information om deres kroniske sygdom. Hensigten med forløbsplanen er, at sikre overblik og viden om eget forløb og behandling.

Forløbsplan er udviklet i et samarbejde mellem Sundheds og Ældreministeriet og Praktiserende Lægers Organisation.