Praktiske teknikker til håndtering af KOL

Af Bo Gandil Jakobsen

 

Når du lever med KOL,  er der en række af teknikker og tips til lindring, som du kan have fordele af.

Træk vejret effektivt
Din vejtrækningen kan blive besværet, men du kan træne for at få en god og effektiv metode til at trække dit vejr:

  • Sæt dig i en stol, placer en hånd på brystet og den anden ved navlen.
  • Du skal nu trække vejret sådan, at maven gør det meste af arbejdet. Mange kommer fejlagtigt til kun at trække vejret i brystkassen.
  • Gentager du denne øvelse, vil dit mellemgulv med tiden blive trænet op. På den måde vil du trække vejret mere effektivt.
Lindring af åndenød
Hvis du får åndenød, kan du prøve at bruge “fløjtemundsteknikken”.
  • Her trækker du vejret langsomt ind gennem næsen.
  • Spids så din mund, som hvis du skulle fløjte.
  • Ånd jævnt ud gennem munden.
Du kan også bruge en PEP fløjte, som fås på apoteket. Du kan spørge din læge om det.

Host slim i halsen op
Oplever du slim i halsen, kan du hoste det op gennem kontrolleret hoste.
  • Tag en langsom og dyb indånding gennem næsen.
  • Hold vejret et par sekunder.
  • Åben munden og host 2-3 korte host.
  • Slap derefter af og gentag.

 

Mere information:

Motion i hverdagen
Få hjælp til rygestop
Vejrtrækningsteknik

 

 

 

 

Har du spørgsmål?
Telefon: 7196 8844
E-mail: support@kiap.dk

Kontakt
KiAP - Kvalitet i Almen Praksis
J.B. Winsløws Vej 9A, stuen
5000 Odense C

Om forløbsplan

Forløbsplanen giver patienter adgang til information om deres kroniske sygdom. Hensigten med forløbsplanen er, at sikre overblik og viden om eget forløb og behandling.

Forløbsplan er udviklet i et samarbejde mellem Sundheds og Ældreministeriet og Praktiserende Lægers Organisation.