Hold fast i nytårsforsættet!

Af Lene Jæger Klausen

 

Mere motion? Sundere kost? Eller måske et vægttab? Disse tre nytårsforsætter er blandt danskernes absolutte favoritter, viste en undersøgelse fra Kantar Gallup for kort tid siden, og der er mange gode grunde til at ønske sig et sundere liv - ikke mindst, hvis man lever med en kronisk sygdom, som eksempelvis et forhøjet kolesteroltal, en hjerte-kar-sygdom, diabetes eller KOL - for det er ofte bedre at være syg i en sund og stærk krop, end at være rask i en svag og udtæret krop. Ikke mindst er det derfor en god idé at holde fast i de gode intentioner fra nytårsaften. 

Men erfaringerne fra tidligere år viser, at det kan være svært at holde fast i de gode intentioner, når hverdagen kommer godt i gang. Derfor har vi her samlet 5 gode råd til dig, der mærker nytårsforsættet vakle. 

1. Glem målet og fokuser på indsatsen. 

Har du sat dig et ambitiøst mål om at tabe dig 10 kg eller komme i så god for, at du kan løbe 10 km. regelmæssigt, kan det være svært at bevare motivationen, fordi du selv med en ihærdig indsats vil være langt fra målet på nuværende tidspunkt. Derfor kan du i stedet rette blikket mod indsatsen og beslutte dig for ikke at spise kage og andre søde sager på hverdage, eller at du vil løbe så langt, du kan, to gange om ugen. Når du fokuserer på indsatsen, kan du hurtigt få succes - allerede nu har du haft mulighed for at indfri dit indsats-mål flere gange. 

Hvis det store mål er vigtigt for dig, kan du evt. evaluere og måle dine fremskridt en gang om måneden, så du kan finde ud af, om du bevæger dig i den rigtige retning.   

2. Hvad er målet med målet? 

Mange af os sætter os meget traditionelle nytårsforsæt, som eksempelvis at tabe overflødige kilo, komme i form eller spise sundere. Ofte er de mål bare et delmål for et højere mål. Det kan være, at dit egentlige mål er at undgå, at din kroniske sygdom forværres unødvendigt, eller at du ønsker et større generelt velbehag i din krop. Find ud af, hvad der er det egentlige mål med dit nytårsforsæt. Får du lyst til at droppe de ugentlige løbeture, kan du nemt erstatte dem med træninger i et fitnesscenter eller svømning, når du ved, at dit egentlige mål er at have en sund og stærk krop frem for at løbe 10 km, eller supplere din sunde mad med træning, hvis du har svært ved at holde dig helt væk fra de søde sager.

Når du kender dit egentlige mål, bliver det også nemmere at holde fast i motivationen.  

3. Tænk over, hvad det "koster" at bryde nytårsforsættet

Når du ved, hvorfor det er vigtigt for dig at motionere eller spise sundere, så kan du også begynde at tænke over, hvad det "koster" at lade være. Tilstande som KOL, hjerte-kar-sygdomme, diabetes, forhøjet kolesterol og forhøjet blodtryk vil blive forværret, hvis du ikke lever sundt. Det kan også føre til flere følgesygdomme. 

4. Lær af dine fejltagelser

Kommer du alligevel til at spise for meget eller ligge for længe på sofaen en enkelt dag, så skynd dig tilbage på sporet i stedet for at give op. Og brug gerne lejligheden til at overveje, om der var noget, som gjorde det særligt svært denne dag? Og hvad kan du gøre for at undgå, at du falder i den samme fælde to gange? Det kan være, at du skal spise en stor salat, inden du tager til fødselsdag, så du ikke bliver fristet af for mange lækkerier, eller det kan være, at du skal have dig en træningsmakker, fordi det er svært at komme af sted, når det "bare" er dig, der skal løbe i regn og modvind en kold januardag. 

5. Brug dit lægehus som hjælper

Lever du med en kronisk sygdom, er det ekstravigtigt, at du passer godt på dit helbred. Uanset om du lever med et forhøjet kolesteroltal, KOL eller en anden kronisk sygdom, så er din krop - og måske også dit humør - allerede under pres. Derfor er det ekstra vigtigt, at du passer godt på dig selv. I dit lægehus vil der ofte være mulighed for at få vejledning og støtte, og mange kommuner har også særlige livsstilsforløb, som kan hjælpe dig med at komme ind i de gode vaner og holde fast på dem. 

Godt nytår - og god arbejdslyst med den nye livsstil! 

 

Mere information:

Motioner - lidt er meget bedre end ingenting
Derfor virker livsstilsændringer

 


Hvem er KiAP?

KiAP er en sammentrækning af Kvalitet i Almen Praksis. Det er et samarbejde mellem praktiserende læger (PLO), Danske Regioner og Kommunernes Landsforening om at udvikle og kvalitetssikre patienters behandling i den almene praksis. Forløbsplan.dk er i den forbindelse en fælles platform, som sikrer patienter og læger overblik over behandling og udvikling af sundhed, sygdom og symptomer.

Kontakt
KiAP - Kvalitet i Almen Praksis
J.B. Winsløws Vej 9A, stuen
5000 Odense C
www.kiap.dk

Datasikkerhed

Har du spørgsmål?
Telefon: 7196 8844
E-mail: support@kiap.dk