Forkalkning af årerne - hvad betyder det?

Af Palle Mark Christensen

 

Når vi bliver ældre, aflejrer der sig en blanding af kolesterol (fedt) og kalk i væggene af kroppens pulsårer. Aflejringerne kaldes "åreforkalkning", ”forkalkning” eller plak. 

Man taler eksempelvis om, at der er dannet "et plak". Det betyder en ujævnhed i blodåren, som består af blandt andet kalk og kolesterol. 

Aflejringerne gør blodårerne mindre smidige og hæmmer blodcirkulationen i kroppen. 

En usund kost, rygning, højt blodtryk, manglende motion og flere andre faktorer kan fremskynde åreforkalkningen. Når blodårerne er så forkalkede, at blodcirkulationen hæmmes, udgør det en risiko for din sundhed.

Sådan dannes en blodprop:
Efterhånden som åreforkalkningen skrider frem, bliver blodstrømmen i pulsårerne mindre, og der er risiko for at små klumper af blod kan sætte sig fast, så blodåren blokeres. 

Aflejringerne hæmmer blodets gennemstrømning og øger risikoen for, at der ikke kommer nok blod ud til det organ, som åren forsyner med blod. Det kan medføre akut eller kronisk nedsat funktion af organet (f.eks. hjertet). 

Blodpropper kan dannes mange steder i kroppen. Blodpropper i hjertet og hjernen er særligt farlige, men blodpropper i arme og ben skal også behandles akut. 

Forkalkning af kranspulsårerne:
Kranspulsårerne er betegnelsen for de blodårer, der forsyner hjertemuskulaturen med iltrigt blod.

Forkalkning af kranspulsårerne er den mest almindelige årsag til en blodprop i hjertet. 

Du kan mindske risikoen for forkalkning for blodpropper
Graden af åreforkalkning hænger sammen med en række risiko- og livsstilsfaktorer. Jo flere risikofaktorer du lever med, jo større er risikoen for, at du har eller vil udvikle åreforkalkning. 

De mest almindelige risikofaktorer er:

- Rygning er den vigtigste risikofaktor
- Arvelige (genetiske) forhold. Hvis der er flere tilfælde af hjertesygdom i en ung alder i familien
- Højt kolesterol. Gælder især høje mængder af det "dårlige kolesterol" (LDL, low-density-lipoprotein) og lave mængder af det "gode kolesterol (HDL, high-density-lipoprotein)
- Højt blodtryk
- Diabetes (sukkersyge)
- Fedme eller overvægt
- Fysisk inaktivitet, mangel på regelmæssig motion
- Usund mad med højt fedtindhold i kosten
- En stresset livsførelse

 

 

 

 

 

Har du spørgsmål?
Telefon: 7196 8844
E-mail: support@kiap.dk

Kontakt
KiAP - Kvalitet i Almen Praksis
J.B. Winsløws Vej 9A, stuen
5000 Odense C

Om forløbsplan

Forløbsplanen giver patienter adgang til information om deres kroniske sygdom. Hensigten med forløbsplanen er, at sikre overblik og viden om eget forløb og behandling.

Forløbsplan er udviklet i et samarbejde mellem Sundheds og Ældreministeriet og Praktiserende Lægers Organisation.