Hvornår passer du din diabetes ”godt nok”?

Af Lene Jæger Klausen

 

Når du lever med diabetes, vil det være godt for dig at tillægge dig en livsstil, som mindsker behovet for medicin og reducerer risikoen for forværringer og følgesygdomme samt dit behov for medicinsk behandling. Derfor får du sammen med diagnosen anbefalinger om kost, motion, rygning og alkohol, så du har mulighed for at reducere dit behov for medicin og risici for yderligere helbredsproblemer.

For at følge din sygdom og generelle sundhedstilstand anbefales du at komme til regelmæssige konsultationer i dit lægehus, ligesom du gerne skal se en fodterapeut og øjenlæge med faste mellemrum.

Hertil kommer ofte mere eller mindre velmenende kommentarer eller ”gode råd” fra omverden. Nogle oplever på den måde, at de bliver kontrolleret af bekymrede eller fordømmende pårørende.

Samlet set betyder det, at der sammen med diagnosen på type 2 diabetes også kommer en række forventninger og anbefalinger, og for nogle kan det være svært at leve op til det hele. For nogle patienter opleves som svært, krævende eller uoverskueligt at leve efter anvisningerne.

Perioder med manglende energi og overskud til at passe sygdommen og kroppen, er så almindelige, at de har fået deres egen betegnelse: Diabetes-stress. Typisk er det forbigående men ikke desto mindre kan det være en god idé at tale med din læge, hvis du oplever udsving i din motivation og din evne til at passe din sygdom.   

Symptomerne kan være spænde fra mental udbrændthed, mistrivsel og træthed til udfordringer med et forhøjet langtidsblodsukker eller tilfælde med for lavt blodsukker, hvis du er i insulinbehandling. Det kan altså både være fysiske og mentale symptomer.

Tal med din læge, om dine prioriteringer og dine mål

Når du lever med diabetes, bliver dit helbred i højere grad end hos raske påvirket af din livsstil. Derfor er det helt naturligt, at både du og omgivelserne er opmærksomme på, hvordan du lever. Men det er samtidig også helt almindeligt, at du skal finde en balance mellem, hvor meget energi, du bruger på din sygdom, og hvor mange af dine gamle lyster og vaner, du tillader dig selv at have. Målet er, at du lever et godt og meningsfuldt liv med din sygdom – ikke at du altid har et perfekt reguleret langtidsblodsukker.  

Når du har fået konstateret type 2 diabetes, anbefales du at komme til faste kontroller i dit lægehus. Det giver dig mulighed for at tale med din læge eller sygeplejerske, hvis du synes, at din diabetes kræver for meget af dig i din hverdag. Dine faste behandlere kan hjælpe dig med at prioritere mellem de forskellige livsstilsændringer og behandlinger, så du kan bruge din energi der, hvor det gør mest nytte for dig. I mange tilfælde har dine behandlere også ideer og inspiration til, hvordan du kan gøre dine daglige rutiner nemmere, så du har mere overskud til alt det, som ikke har noget med sin sygdom at gøre.

Når du sammen med dine behandlere har aftalt de vigtigste fokuspunkter for din behandling og egenomsorg, kan I skrive dine mål ind i din forløbsplan. Få og tydelige mål er med til at gøre det nemmere for dig at fokusere din indsats og slippe bekymringerne for alt det, du også kunne gøre, og det andre synes, du burde gøre.  

 

Mere information:

Videncenter for Diabetes - Diabetes distress
Diabetesforeningen - Diabetes-stress
Log på din forløbsplan her

 


Hvem er KiAP?

KiAP er en sammentrækning af Kvalitet i Almen Praksis. Det er et samarbejde mellem praktiserende læger (PLO), Danske Regioner og Kommunernes Landsforening om at udvikle og kvalitetssikre patienters behandling i den almene praksis. Forløbsplan.dk er i den forbindelse en fælles platform, som sikrer patienter og læger overblik over behandling og udvikling af sundhed, sygdom og symptomer.

Kontakt
KiAP - Kvalitet i Almen Praksis
J.B. Winsløws Vej 9A, stuen
5000 Odense C
www.kiap.dk

Datasikkerhed

Har du spørgsmål?
Telefon: 7196 8844
E-mail: support@kiap.dk