Tilbage
Af: Bo Gandil Jakobsen
Oprettet: 16-09-2016
11-01-2017

Medicinsk behandling
Den medicinsk behandling er næsten altid medicin man skal inhalere. Dette gør at bronchierne (luftrørene i lungerne) udvider sig og giver mere plads. Samtidig hæmmes den kroniske betændelsestilstand i bronchierne. Der findes mange forskellige inhalationssystemer, som du kan læse om
her. Der kan du også se hvordan du bedst tager medicinen.
Gennemgang af de forskellige typer af medicin:
Luftvejsudvidende medicin: Denne type virker ved at bronchiernes muskler stimuleres, så bronchierne udvider sig og skaber mere luftpassage og plads.
De deles op i:
- Hurtigt virkende:bruges typisk som behovsmedicin og ved let grad af KOL, hvor man ikke tager fast medicin
- Langtidsvirkende medicin: dette holder bronchierne åbne i lang tid, så man ikke skal tage medicinen så hyppigt, typisk kun 1-2 gange i døgnet.
- En gruppe hedder LABA: Nogle af de mest almindelige hedder Foradil, Formo, ,Oxis, Onbreez og Serevent
- En anden gruppe hedder LAMA. Nogle af de mest almindelige hedder Seebri og Spiriva.
Betændelseshæmmende medicin:Dette er binyrebarkhormon der inhaleres og udelukkende bliver i bronchierne. Det heler indersiden af bronchierne specielt hos mennesker med svær KOL og mange forværringer. Nogle af de mest almindelige hedder Giona, Spirocort og Flixotide
Ved anfald (exacerbationer): Her bruger man udover inhalationsmedicinen typisk
- Antibiotika (af penicillintype) for at stoppe den betændelse, der har forårsaget forværringen (exacerbationen)
- Binyrebarkhormon som stopper betændelsestilstanden i lungerne.
Begge dele gives altid som kur.