Tilbage

 

Af: Henrik P. Rasmussen Oprettet: 16-09-2016 17-10-2017

Hvad er en forløbsplan?


Hvad er en forløbsplan?
Når du lever med type 2-diabetes, kan du få lavet en samlet plan over den behandling, du aftaler med din læge eller sygeplejerske i lægehuset. Den indeholder blandt andet et overblik over den medicin, du får for type 2-diabetes, aftaler I har lavet, og de mål I sammen sætter for din behandling.

Planen med aftalerne, behandlingen og oversigten kaldes samlet for en forløbsplan. I den kan du også følge med i udviklingen i de tal, som de kommer på baggrund af dine blod- og urinprøver, samt målingerne af dit blodtryk

Hvem laver din forløbsplan?
Det er dig og din læge eller sygeplejerske i dit lægehus, som sammen laver forløbsplanen. 

Når I har lavet forløbsplanen, kan du se den her på hjemmesiden, hvis du ønsker det. Du skal logge ind med NemID øverst til højre for at få adgang til din personlige forløbsplan. 

Hvem har adgang til din forløbsplan?
Det er kun dig og personalet i dit lægehus, som kan se din personlige forløbsplan.

Din øjenlæge, diætist, fodterapeut og dine pårørende kan altså ikke se, hvad du har talt med din læge eller sygeplejerske om, men du kan bede dit lægehus om at få en udskrift af forløbsplanen, hvis du gerne vil vise den til andre og eksempelvis tale med dem om målene for din behandling.   

Forløbsplanen vil i nogle tilfælde blive brugt af din læge til din årskontrol. Hvis du og din læge eller sygeplejerske anvender forløbsplanen regelmæssigt, vil I nemt kunne følge f.eks. udviklingen i dine målinger.