7 almindelige reaktioner, når diagnosen rammer

Af Lene Jæger Klausen

 

Når man får konstateret en kronisk sygdom, kommer der ofte en følelsesmæssig reaktion. Nogle gange kommer der en reaktion umiddelbart i konsultationen. Andre gange går der et stykke tid, inden man bemærker et skift i sit humør. Uanset om reaktionen er stor eller lille, kan det være rart at kende årsagen og finde en måde at tackle det på, så det ikke udvikler sig til en ekstra udfordring oven i det nye liv med en kronisk sygdom.

Her kan du læse om 7 forskellige reaktioner, som ofte viser sig. Du vil formentligt ikke opleve dem alle sammen - måske bare en enkelt.

Skyld og skam

Når man får konstateret en sygdom, som har en sammenhæng til vores livsstil, vil nogle føle, at det er selvforskyldt og skamfuldt. Har du det sådan, kan din læges anbefaling om, at du skal tabe dig, holde op med at ryge eller begynde at dyrke motion, føles som et urimeligt krav eller en bebrejdelse.

Husk dig selv på, at alle mennesker løber risici i deres liv. Du har måske endda nogle i din omgangskreds som har levet på sammen måde som dig, uden de er blevet syge af det (endnu). Forsøg at acceptere at du ikke kan ændre din fortid, men har rigtig gode muligheder for at påvirke din fremtid. Når du følger din læges anbefalinger, gør du det bedste, du kan gøre for dig selv nu. Hvis du synes, det er svært at ændre i din livsstil, så husk, at der er gode muligheder for at få støtte gennem din kommune eller dit lægehus.

Katastrofetanker og tankemylder

Myldrer tankerne rundt og ender i den ene blindgyde efter den anden, kan det være en god idé at prøve at indfange dem på et stykke papir. Det gør det nemmere at få fat i, hvad det egentligt er, der fylder i dit hoved. Begynd gerne med bare at skrive alle de tanker, der farer rundt i dit hoved. Ofte vil du i løbet af 15-30 minutter opleve, at tankerne begynder at filtre sig lidt ud, så du bliver bevidst om, hvad det er, der ”larmer” i dit hoved. Ofte vil det vise sig, at det hele bunder i få bekymringer, som dog kan have flere forskellige konsekvenser.

Er du eksempelvis i tvivl om, hvordan din sygdom vil påvirke din arbejdssituation, kan det føre til tanker om, hvordan dette kan påvirke din økonomi og boligsituation og dermed din familie og jeres liv sammen. Samtidig bliver du måske ramt på dit selvbillede og din egen identitet, hvis du ikke vil være i stand til fortsat at arbejde i samme omfang som tidligere. Ved at få filtret tankerne ud, kan du nu begynde at arbejde med én udfordring ad gangen. Måske kan du fortsat arbejde ligesom før, og alle bekymringerne viser sig at være spildte. Hvis der omvendt er behov for at du arbejder mindre eller får nogle hensyn, kan det hjælpe at få overblik over situationen og arbejde med hver enkelt udfordring for sig, i stedet for at forsøge at overskue det hele på én gang.   

Forvirring og utryghed

Kommer du ud fra konsultationen og føler dig mere forvirret, end da du gik derind, kan det være, at du er er ramt af utryghed og forvirring, som en reaktion på at have fået stillet en kronisk diagnose. Måske husker det som om, at din læge skøjtede for let hen over tingene, og måske synes du, at omverden er ufølsom over for din nye situation.

Prøv om du kan give dig selv lidt ekstra omsorg, så du får passet godt på dig selv i en tid, hvor du også føler dig sårbar. Det er ofte en god idé at prøve at fokusere på det nære, når du mærker uroen komme over dig. Du kan eksempelvis fokusere på dit åndedræt eller gå en tur i naturen, hvor du koncentrere dig om at lægge mærke til alt omkring dig.

Når du har ro på tankerne og følelserne, kan du skrive de spørgsmål op, som du har til din nye situation. Det kan også være en god idé at sætte dig godt ind i din diagnose, så du har en god forståelse for, hvordan den påvirker dig og du har en forståelse for sygdommens mekanismer.

Derudover kan det være en god idé at række ud til de forskellige patientforeninger, som ofte både har et godt netværk og dygtige rådgivere, som kan hjælpe dig med at få overblik over din situation og konsekvenserne af din diagnose. Samtidig kan det være meget betryggende at høre om de mange mennesker, som lever et godt og rigt liv med samme sygdom som dig.  

Vrede

Vrede, uretfærdighed og anklager mod nogle, som har påvirket din sundhed negativt og derfor nu har skylden for, at du har fået en kronisk sygdom, er også en almindelig reaktion.

Selvom det kan være rart i øjeblikket af få afløb for din vrede, kan det også nemt betyde, at du ikke får taget magten over din situation, men i stedet gør dig selv til et hjælpeløst offer. For nogle er det en stor opgave at ændre sin livsstil og acceptere, at man nu skal tage hensyn til en kronisk sygdom, og derfor er det vigtigt, at du ikke fralægger dig ansvaret og din egen handlekraft, men i stedet taler dig selv op, så du kan finde modet og energien til at gøre tingene bedre for dig selv fremadrettet. Så prøv om du ikke kan vende al den energi, der er i din vrede til at give dig energi til at følge din læges anbefalinger og anvisninger. Tag evt. udgangspunkt i alt det du er vred over, og lav en plan for, hvad du vil gøre, så fremover selv tager ansvaret.  

Fornægtelse

Tror du, at der kan være blevet byttet rundt på testsvarerne, så den diagnose, din læge har givet dig, i virkeligheden er en fejltagelse? Det er især almindeligt, hvis du har en kronisk sygdom, som du ikke kan mærke, som eksempelvis forhøjet kolesterol eller forhøjet blodtryk.

Det kan være en god idé at minde dig selv om, at sikkerheden omkring de prøver, din læge tager, er meget, meget høj, og samtidig bliver din diagnose ikke stillet på baggrund af ét resultat. Derfor handler fornægtelsen formentligt mere om, at du ikke ser dig selv, som ”sådan en der har en sygdom”.

Det kan være en god idé at tale til din egen fornuft. Sygdomme rammer ikke ”særlige typer”. Det handler oftest om et uheldigt samspil mellem din genetik, din livsstil og det miljø du færdes i. Og selvom du ikke kan mærke noget nu, er der risiko for, at din sygdom kan udvikle sig til noget mere alvorligt, som vil give dig flere begrænsninger. Det er derfor din læge anbefaler dig at gøre noget ved din sundhed nu i stedet for at vente, til din sygdom er mere alvorlig. Du kan også overveje om du vil være ”sådan en, der lader stå til”, ind til din situation er langt mere alvorlig.      

Sorg og nytteløshed

Bliver du ramt af følelsen af, at ”så kan det hele også være lige meget” eller en sorg over at din raske krop nu er tabt for evigt, vil du formentligt være ramt sorgfulde følelser. Det er helt almindeligt at føle sorg, når vi mister noget – også din sundhed.

Sorgen må gerne få både plads og tid. Det vigtige er, at du ikke lader dig sidde fast i sorgen, men også finder en måde at bevæge dig fremad på og holde fast i alt det gode, som fortsat er i dit liv. For nogle kan det være en god taktik at give sig selv en uge eller to til at være i sorgen og lade den få frit løb. For andre kan det være bedre at lade sorgen være der, men til gengæld give sig selv daglige pauser fra den, hvor du gør noget, som giver dig glæde og nydelse. Vælger du den sidste taktik, er det målet at glæden langsom får lov til at fylde mere end sorgen – gerne meget mere – men begge dele vil blive i dig side om side, hvor sorgen langsomt vil blive til et savn i stedet for en tung sorg.   

Kampgejst   

Får du lyst til at læse alt om din diagnose og omlægge hele livet? Skal alt være anderledes nu? Måske vil du endda afprøve nogle alternative behandlinger for at se, om de kan have en positiv effekt på dig? Så reagerer du nok med kampgejst på din nye situation. Det kan være et rigtig godt udgangspunkt for at komme i gang med livsstilsændringer og vænne sig til at skulle følge en medicinsk behandling, så den energi skal du endelig benytte dig af. Men det er også vigtigt, at du er opmærksom på ikke at give dig selv for store udfordringer, så du kommer til at give dig selv nederlag. Du kan eksempelvis sammen med din læge prioritere de mange ting, du nu gerne vil ændre, så du ved, hvad der er vigtigst. Det kan også være en god begyndelse at prioritere de forskellige indsatser efter, hvad der er nemmest for dig, så du øger din sandsynlighed for succes.

Vil du afprøve nogle alternative behandlingsmetoder, så tal med din læge om det, inden du går i gang, så du ikke risikerer at forværre din situation.

Kan du ikke genkende nogle af disse reaktioner?

Selvom der ofte er nogle fælles reaktioner, så kan det også være, at du oplever noget helt andet, end det, vi har beskrevet her. Der er ikke noget, der er rigtigt og forkert, når det kommer til følelsesmæssige reaktioner – men det er altid godt at få dem håndteret på en hensigtsmæssig måde. Hvis du mærker ændringer i dit humør, så gør dig umage for at finde ud af, hvad det præcis er du føler. Føler du dig eksempelvis snydt eller dum, så find ud af, hvad der præcis giver dig den følelse. Når du ved, hvad der udløser følelsen, kan du nemmere finde ud af, hvad der skal til for at tackle den.

Er det svært kan du prøve at tale med din læge eller sygeplejerske om det. Det er ikke usædvanligt, at det hjælper at sige tingene højt til et andet menneske.

 

Mere information:

Derfor skal du tale med dine nærmeste

 


Hvem er KiAP?

KiAP er en sammentrækning af Kvalitet i Almen Praksis. Det er et samarbejde mellem praktiserende læger (PLO), Danske Regioner og Kommunernes Landsforening om at udvikle og kvalitetssikre patienters behandling i den almene praksis. Forløbsplan.dk er i den forbindelse en fælles platform, som sikrer patienter og læger overblik over behandling og udvikling af sundhed, sygdom og symptomer.

Kontakt
KiAP - Kvalitet i Almen Praksis
J.B. Winsløws Vej 9A, stuen
5000 Odense C
www.kiap.dk

Datasikkerhed

Har du spørgsmål?
Telefon: 7196 8844
E-mail: support@kiap.dk